The revival of the blog turned out rather slow processed, but here is a travel blog update in Danish:
Jeg har lige faerdiggjort 'The terrible privacy of Maxwell Sim'. Det var en skidegod bog. Jeg laeser mange boeger for tiden. Faktisk saa mange at jeg ikke rigtig oplever noget andet, saa hvis du havde forventet et rejsebrev fyldt med beskrivelser af Guatemala er du velkommen til at stoppe med at laese. Fik jeg naevnt at jeg befinder mig i Guatemala ?
For knap to uger siden flyttede jeg fra min lejlighed i Koebenhavn og tog til Cancun i Mexico. Ikke fordi at der er noget specielt at se i Cancun, men fordi at der er billigt at komme til og man kan tage busser videre til mere spaendende steder. Jeg starter skole i Amsterdam til September saa der var ikke rigtig nogen grund til at blive i Koebenhavn, ligesom der saadan set ikke er nogen speciel grund til at jeg er taget til Centralamerika. Eller jo, jeg vil gerne laere at surfe. Og blive bedre til spansk ioevrigt. Jeg er ikke naaet til nogen kyst hvor det kan lade sig goere at surfe endnu, men jeg befinder mig ogsaa fint her og der er mange uger tilbage. Jeg er en mand med en plan.
Ruten:
Jeg ankom til Cancun, delte en taxa ind til bymidten. Der ligger en masse amerikanske resorts spredt rundt omkring, men altsaa den lokale bymidte hvor jeg fandt et luset hotel og lagde mig til at sove. Derefter tog jeg til Chetumal, derfra tog jeg en baad sydpaa til Belize, til en oe jeg tror der hedder San Pedro. Derfra til Belize City Og derefter med bus til Punta Gorda, derfra med faerge til Livingston. I Livingston tog jeg en hviledag og derefter til Rio Dulce hvor jeg tog endnu en hviledag og saa direkte med lokal transport til Antigua. 5(!) forskellige busser der hver var ubehagelige paa deres helt saerpraegede maade for at spare 50 kr, men det var da en oplevelse, og jeg er ogsaa lidt stolt over at jeg kunne finde vej. Fra Antigua er jeg taget til Lago Atitlan hvor jeg befinder mig nu. En bustur hvor jeg braekkede mig ikke mindre end 3 gange !. Heldigvis var der lige saadan en skyderude jeg kunne stikke hovedet ud af naar trangen meldte sig. Vejene her er i virkelig fantastisk stand i forhold til folkets fattigdom , men de er bare saa pisse snoede og chauffoererne koerer busserne som ind i helvede. Indtil jeg naaede San Pedro havde jeg rejst med et haandtegnet kort skriblet af fra en computerskaerm. I San Pedro laa der midlertidigt en Lonely Planet som jeg kunne bytte med romanen jeg havde koebt i Frankfurt lufthavn og det vil jeg da sige var lidt af et byt selvom det var en ret god bog.
at rejse alene er den stoerste kliche. Man kommer automatisk til at taenke alting ind i en stoerre sammenhaeng, de Store Tanker og alt det jazz. Jeg elsker det. Jeg staar ogsaa i en situation hvor jeg er mere fri end jeg nogensinde kan erindre at jeg har vaeret. Jeg ville gerne kunne sige at den foelelse som jeg har er en foelelse som man kun har naar man er lille, men sandheden er at jeg var et meget nervoest barn og overhovedet ikke var uden bekymringer. Men jeg har laert ikke at bekymre mig nu. Eller nej, det passer overhovedet ikke. Jeg er blervet bevidst om at jo mere ubekymret jeg er, jo gladere er jeg, men det er overhovedet ikke ensbetydende med at jeg er ubekymret. Jeg ser det lidt som en hellig gral, den totale frihed, puff og jeg bliver et med ingenting, opnaar nirvana og evig orgasmisk glaede - altsaa ubekymretheden. Og lige nu er jeg det maerkeligste sted (saadan rent foelelsesmaessigt) i mit liv jeg nogensinde har befundet mig. Jeg starter paa en uddannelse som jeg glaeder mig til uforbeholdent. Jeg har ikke nogen gaeld. Sygdommen er overstaaet (for nu). Jeg befinder mig i mellemamerika. Jeg har modtaget en forsikring som jeg overhovedet ikke turde tro paa at jeg ville faa, saa jeg er oekonomisk uafhaengig for en tid. Jeg har en raekke droemme som jeg ikke foeler er uopnaaelige. Jeg har endelig besluttet mig for at affinde mig med den person jeg er, det er en ret stor aabenbaring som jeg ved at det ikke er alle mennesker der naar at faa foer de doer. Jeg har ogsaa staerk mistanke om at den har meget med sygdommen at goere. Det er en ret abstrakt tanke som ikke giver saerlig meget mening nu naar jeg ser den paa skrift, og nu giver den heller ikke saerlig meget mening inde i mit hovede laengerer. Jeg slapper af og har indset at jeg ikke kan (eller skal) proeve at opnaa perfektion. For eksempel det rejseindlaeg her. Jeg laa i gaar nat og taenkte paa en masse kloge ting jeg kunne skrive i det. Jeg kan ikke huske dem nu, men jeg vil alligevel laegge det ud.
Maaske er det i virkeligheden ikke en saerlig stor ting, men jeg er ret opsat paa at vende oplevelserne fra de sidste halvandet aars mareridt til noget positivt. Ej det er lige grovt nok - det har ikke vaeret forfaerdeligt hele tiden, faktisk er det kun naar jeg har vaeret indlagt at jeg var helt modloes, og saa mindes jeg det faktisk ikke saa slemt. Det er en oplevelse som medfoerer en vis absurditet. Jeg synes ogsaa at naar jeg rejser at jeg kan se det hele lidt mere objektivt, og det er jo altid godt kan man vel sige. Men fordi at en hjernetumor er saa alvorlig en ting kan jeg ikke bare laegge det paa hylden og glemme det ligesom man kan med de fleste andre bekymringer. ´`Laer at leve med din doedsdom´ kunne man kalde bogen. ´Se din hjernetumor fra den lyse side´. `Hjernebloedninger for dummies´, `Dig og din Svulst´. Ej det er sort. Jeg maa godt, men du maa ikke.
Jeg tror at da jeg blev syg og der kom andre langt stoerrer bekymringer ind i billedet, at jeg lagde de gamle bekymringer paa hylden og det var det der skulle til for at loese dem. Jeg ser tankerne som en slags selvforstaerkende kraft.
Jeg goer mig (naturligvis) ogsaa mange tanker om det at doe, men det er maaske lidt morbidt at saette ned paa tekst i det der skulle have vaeret et harmloest rejseindlaeg. Det haenger ogsaa sammen med de boeger jeg har laest, to af dem har haft Death, manden med leen, paa rollelisten. Saa har jeg ogsaa laest ´´Schindlers Ark´ som senere blev til Spielberg-filmen Schindlers liste. Den er der ogsaa meget doed i siger jeg dig . Jeg synes det er et lidt tabubelagt emne. Vi skal jo allesammen derhen paa et eller andet tidspunkt, og jeg har overskuddet lige nu til at sige skidt pyt med om det bliver foer eller siden. Jeg tror at jeg vil tage paa bar naar jeg er faerdig her paa netcafeen. Jeg har iovrigt lige drukket en kop rigtig nice kaffe, det er lidt usaedvanligt for Guatemala selvom de dyrker pissegod kaffe. Normalt er det tyndt instant. Der er et citat jeg meget godt kan lide. Jeg har lige brugt den sidste halve time paa at lede efter det paa nettet men jeg kunne ikke finde det. Citatet er noget med at "Regeringen burde bruge deres penge anderledes end paa livsforlaengende operationer til pensionister, for saa meget er der jo heller ikke at leve for".
Eller noget i den dur. Jeg kan meget godt lide det citat. Jeg er slet ikke ked af det men jeg er heller ikke jublende glad for tiden. En slags melankolsk glad maaske ? Det er i hvert fald en passende slags glad. De naeste planer omfatter at tage til El Salvador og koebe en guitar, saa snart min mave tillader at jeg tager videre. Det er ikke tyndt nok til at man kan kalde det diarre, men det er saa absolut heller ikke rart.
Jeg kom lige i tanke om at ideen med den rejse her fra starten har vaeret at vise overfor mig selv at jeg `stadig kan´. Jeg har bare taget det som saadan en selvfoelge at jeg ikke har taenkt over det et oejeblik. Jo, det passer faktisk ikke. Da jeg var paa vulkanen og skulle klatre lidt mindede det meget om genoptraeningen paa plejehjemmet paa Noerrebro. Naar jeg skulle hoppe ned fra sten skulle jeg huske at give efter i knaene og saadan. Det var virkelig en fantastisk genoptraening, jeg maa huske at ringe til Sonja efter ferien og sige tak. Jeg er ogsaa meget mere klar over mine graenser end jeg var pre-sygdom og det er jeg et eller andet sted lidt ked af, men jeg ved at min mor aander lettet op naar hun laeser det. Et andet formaal med rejsen er ogsaa at finde en lejlighed i Amsterdam. Det gaar ret godt , jeg har mange traade ude, og her kan man bare spoerge en hollaender om hjaelp med en saetning, den mulighed har jeg ikke i dk. Jeg har faktisk lige idag moedt en pige der har gaaet paa Rietveld. Det er hende der har taget det nederste billede af de to drenge, saa god er jeg slet ikke. Jeg toer ikke fotografere mennesker. Af boeger er jeg igang med "The time travellers wife". Den er meget romantisk.
De bedste hilsener til alle (og fuck til alle jer der skal paa roskilde i morgen),
Soeren
