Travel update

The revival of the blog turned out rather slow processed, but here is a travel blog update in Danish:

Jeg har lige faerdiggjort 'The terrible privacy of Maxwell Sim'. Det var en skidegod bog. Jeg laeser mange boeger for tiden. Faktisk saa mange at jeg ikke rigtig oplever noget andet, saa hvis du havde forventet et rejsebrev fyldt med beskrivelser af Guatemala er du velkommen til at stoppe med at laese. Fik jeg naevnt at jeg befinder mig i Guatemala ?

For knap to uger siden flyttede jeg fra min lejlighed i Koebenhavn og tog til Cancun i Mexico. Ikke fordi at der er noget specielt at se i Cancun, men fordi at der er billigt at komme til og man kan tage busser videre til mere spaendende steder. Jeg starter skole i Amsterdam til September saa der var ikke rigtig nogen grund til at blive i Koebenhavn, ligesom der saadan set ikke er nogen speciel grund til at jeg er taget til Centralamerika. Eller jo, jeg vil gerne laere at surfe. Og blive bedre til spansk ioevrigt. Jeg er ikke naaet til nogen kyst hvor det kan lade sig goere at surfe endnu, men jeg befinder mig ogsaa fint her og der er mange uger tilbage. Jeg er en mand med en plan.

Ruten:
Jeg ankom til Cancun, delte en taxa ind til bymidten. Der ligger en masse amerikanske resorts spredt rundt omkring, men altsaa den lokale bymidte hvor jeg fandt et luset hotel og lagde mig til at sove. Derefter tog jeg til Chetumal, derfra tog jeg en baad sydpaa til Belize, til en oe jeg tror der hedder San Pedro. Derfra til Belize City Og derefter med bus til Punta Gorda, derfra med faerge til Livingston. I Livingston tog jeg en hviledag og derefter til Rio Dulce hvor jeg tog endnu en hviledag og saa direkte med lokal transport til Antigua. 5(!) forskellige busser der hver var ubehagelige paa deres helt saerpraegede maade for at spare 50 kr, men det var da en oplevelse, og jeg er ogsaa lidt stolt over at jeg kunne finde vej. Fra Antigua er jeg taget til Lago Atitlan hvor jeg befinder mig nu. En bustur hvor jeg braekkede mig ikke mindre end 3 gange !. Heldigvis var der lige saadan en skyderude jeg kunne stikke hovedet ud af naar trangen meldte sig. Vejene her er i virkelig fantastisk stand i forhold til folkets fattigdom , men de er bare saa pisse snoede og chauffoererne koerer busserne som ind i helvede. Indtil jeg naaede San Pedro havde jeg rejst med et haandtegnet kort skriblet af fra en computerskaerm. I San Pedro laa der midlertidigt en Lonely Planet som jeg kunne bytte med romanen jeg havde koebt i Frankfurt lufthavn og det vil jeg da sige var lidt af et byt selvom det var en ret god bog.

at rejse alene er den stoerste kliche. Man kommer automatisk til at taenke alting ind i en stoerre sammenhaeng, de Store Tanker og alt det jazz. Jeg elsker det. Jeg staar ogsaa i en situation hvor jeg er mere fri end jeg nogensinde kan erindre at jeg har vaeret. Jeg ville gerne kunne sige at den foelelse som jeg har er en foelelse som man kun har naar man er lille, men sandheden er at jeg var et meget nervoest barn og overhovedet ikke var uden bekymringer. Men jeg har laert ikke at bekymre mig nu. Eller nej, det passer overhovedet ikke. Jeg er blervet bevidst om at jo mere ubekymret jeg er, jo gladere er jeg, men det er overhovedet ikke ensbetydende med at jeg er ubekymret. Jeg ser det lidt som en hellig gral, den totale frihed, puff og jeg bliver et med ingenting, opnaar nirvana og evig orgasmisk glaede - altsaa ubekymretheden. Og lige nu er jeg det maerkeligste sted (saadan rent foelelsesmaessigt) i mit liv jeg nogensinde har befundet mig. Jeg starter paa en uddannelse som jeg glaeder mig til uforbeholdent. Jeg har ikke nogen gaeld. Sygdommen er overstaaet (for nu). Jeg befinder mig i mellemamerika. Jeg har modtaget en forsikring som jeg overhovedet ikke turde tro paa at jeg ville faa, saa jeg er oekonomisk uafhaengig for en tid. Jeg har en raekke droemme som jeg ikke foeler er uopnaaelige. Jeg har endelig besluttet mig for at affinde mig med den person jeg er, det er en ret stor aabenbaring som jeg ved at det ikke er alle mennesker der naar at faa foer de doer. Jeg har ogsaa staerk mistanke om at den har meget med sygdommen at goere. Det er en ret abstrakt tanke som ikke giver saerlig meget mening nu naar jeg ser den paa skrift, og nu giver den heller ikke saerlig meget mening inde i mit hovede laengerer. Jeg slapper af og har indset at jeg ikke kan (eller skal) proeve at opnaa perfektion. For eksempel det rejseindlaeg her. Jeg laa i gaar nat og taenkte paa en masse kloge ting jeg kunne skrive i det. Jeg kan ikke huske dem nu, men jeg vil alligevel laegge det ud.
Maaske er det i virkeligheden ikke en saerlig stor ting, men jeg er ret opsat paa at vende oplevelserne fra de sidste halvandet aars mareridt til noget positivt. Ej det er lige grovt nok - det har ikke vaeret forfaerdeligt hele tiden, faktisk er det kun naar jeg har vaeret indlagt at jeg var helt modloes, og saa mindes jeg det faktisk ikke saa slemt. Det er en oplevelse som medfoerer en vis absurditet. Jeg synes ogsaa at naar jeg rejser at jeg kan se det hele lidt mere objektivt, og det er jo altid godt kan man vel sige. Men fordi at en hjernetumor er saa alvorlig en ting kan jeg ikke bare laegge det paa hylden og glemme det ligesom man kan med de fleste andre bekymringer. ´`Laer at leve med din doedsdom´ kunne man kalde bogen. ´Se din hjernetumor fra den lyse side´. `Hjernebloedninger for dummies´, `Dig og din Svulst´. Ej det er sort. Jeg maa godt, men du maa ikke.

Jeg tror at da jeg blev syg og der kom andre langt stoerrer bekymringer ind i billedet, at jeg lagde de gamle bekymringer paa hylden og det var det der skulle til for at loese dem. Jeg ser tankerne som en slags selvforstaerkende kraft.

Jeg goer mig (naturligvis) ogsaa mange tanker om det at doe, men det er maaske lidt morbidt at saette ned paa tekst i det der skulle have vaeret et harmloest rejseindlaeg. Det haenger ogsaa sammen med de boeger jeg har laest, to af dem har haft Death, manden med leen, paa rollelisten. Saa har jeg ogsaa laest ´´Schindlers Ark´ som senere blev til Spielberg-filmen Schindlers liste. Den er der ogsaa meget doed i siger jeg dig . Jeg synes det er et lidt tabubelagt emne. Vi skal jo allesammen derhen paa et eller andet tidspunkt, og jeg har overskuddet lige nu til at sige skidt pyt med om det bliver foer eller siden. Jeg tror at jeg vil tage paa bar naar jeg er faerdig her paa netcafeen. Jeg har iovrigt lige drukket en kop rigtig nice kaffe, det er lidt usaedvanligt for Guatemala selvom de dyrker pissegod kaffe. Normalt er det tyndt instant. Der er et citat jeg meget godt kan lide. Jeg har lige brugt den sidste halve time paa at lede efter det paa nettet men jeg kunne ikke finde det. Citatet er noget med at "Regeringen burde bruge deres penge anderledes end paa livsforlaengende operationer til pensionister, for saa meget er der jo heller ikke at leve for".
Eller noget i den dur. Jeg kan meget godt lide det citat. Jeg er slet ikke ked af det men jeg er heller ikke jublende glad for tiden. En slags melankolsk glad maaske ? Det er i hvert fald en passende slags glad. De naeste planer omfatter at tage til El Salvador og koebe en guitar, saa snart min mave tillader at jeg tager videre. Det er ikke tyndt nok til at man kan kalde det diarre, men det er saa absolut heller ikke rart.

Jeg kom lige i tanke om at ideen med den rejse her fra starten har vaeret at vise overfor mig selv at jeg `stadig kan´. Jeg har bare taget det som saadan en selvfoelge at jeg ikke har taenkt over det et oejeblik. Jo, det passer faktisk ikke. Da jeg var paa vulkanen og skulle klatre lidt mindede det meget om genoptraeningen paa plejehjemmet paa Noerrebro. Naar jeg skulle hoppe ned fra sten skulle jeg huske at give efter i knaene og saadan. Det var virkelig en fantastisk genoptraening, jeg maa huske at ringe til Sonja efter ferien og sige tak. Jeg er ogsaa meget mere klar over mine graenser end jeg var pre-sygdom og det er jeg et eller andet sted lidt ked af, men jeg ved at min mor aander lettet op naar hun laeser det. Et andet formaal med rejsen er ogsaa at finde en lejlighed i Amsterdam. Det gaar ret godt , jeg har mange traade ude, og her kan man bare spoerge en hollaender om hjaelp med en saetning, den mulighed har jeg ikke i dk. Jeg har faktisk lige idag moedt en pige der har gaaet paa Rietveld. Det er hende der har taget det nederste billede af de to drenge, saa god er jeg slet ikke. Jeg toer ikke fotografere mennesker. Af boeger er jeg igang med "The time travellers wife". Den er meget romantisk.

De bedste hilsener til alle (og fuck til alle jer der skal paa roskilde i morgen),
Soeren

I can't really get my self round to updating my blog at the moment. I am in Central America, I left Copenhagen nearly two weeks ago , I don't know when I'll return. Today I got a great email from my mother saying that the insurance that in the first place wouldn't pay - are gonna pay. So I'm happy, really happy.

I am in Antigua, Guatemala at the moment, A city settled between two volcanoes. I will update the blog within a couple days with some travel photos and some text in danish. I haven't really had many experiences though.

Scrolling Rome

Some photos straight out of the camera.

Went for a short dash to Rome with good friend Jerry.
27c in October, yes please.

Rejseblog. Slut for nu.

Jeg er tilbage i København nu.
Efter Cabarete tog jeg videre rundt og så øen i 4 dages tid, efter Den Dominikanske Republik tog jeg videre til Seattle, derfra tog jeg til Vancouver, fra Vancouver tog jeg til Whistler, så tilbage til Vancouver igen.
Fra byen tog et par dage efter til Tofino Bay, derfra videre til Victoria hvor jeg tog færgen til Seattle. Næste morgen tog jeg et fly til New York og fra New York hjem til København hvor jeg har været i en uge nu. Jeg er startet skole så det er bare fjong.

Se facebook for billeder.

Jeg tror bloggen ryger tilbage på engelsk nu, så jeg ligesom også kan få øvet det.

Tak

Cabarete #6 - sidste

3 uger i Cabarete er nu overstået. Alt i alt har der været to dage om ugen uden vind til at kitesurfe. Jeg har været 5 gange ude og padle mig frem til bølgerne, men jeg foretrækker helt klart at lade dragen gøre arbejdet. Der har været enkelte stjernedage hvor forholdene har spillet usandsynligt frækt, og så har der været den mest forfærdelige stødende vind og træls chop nogensinde. En af fyrene på hostellet som windsurfer kom glad hjem en aften og fortalte at han havde set en søko (manatee). Det har jeg desværre ikke, men jeg har mødt flyvefisk, en gigantisk fisk der lige var oppe og kigge og bølger der fik mig til at tisse i bukserne. Seriøst. Problemet er at mine board shorts er vandtætte så det bliver først skyllet ud når man ryger i vandet, men det var så også tilfældet ret ofte med kæmpebølgerne. En dampende og kvalm fornemmelse. Der har været en række aftener hvor vi har kunne sejle solen ned, det har været magisk. Solen skinner gennem ens spray og jeg har endda set en regnbue i et cutback jeg lavede på en bølge. Nogen af de største naturoplevelser jeg har haft har været på vandet fordi man i en helt anden grad er en del af det hele. Fuck gåture i skoven.

De sidste 3 dages med kiten var helt klart de bedste. Jeg havde lidt sådan en sidste-øjebliks panikken der fik mig til lige at presse den det sidste stykke. Jeg har lært at lave en downloop-vending i begge retninger. Når man looper kiten bliver der sluppet helt latterligt mange hestekræfter løs og det har jeg altid været skræmt over – skræmt nok til aldrig at gøre et forsøg. Loopet giver egentlig meget god mening når man så endelig går i gang. Et loop er hvor man sender kiten 360grader gennem powerzonen så man står med krydsede liner og skræk malet i ansigtet. Næste skridt bliver at lave et loop mens jeg hænger i luften midt i et hop. Alle der kan lave det siger at det er et enormt adrenalin kick. Jeg tror på det.

Inden for de sidste 3 dage har jeg også lært at lave et unhooked hop. Man frigører dragens forbindelse fra harness’en og står med kiten i hænderne hvor den så maks 5 sekunder efter prøver at dræbe en fordi al depower er væk. Jeg har lært at lave et almindeligt hop , lande det og så sætte krogen på igen og nåede jeg lige at gå i gang med at lære en railey. En railey er som at flyve supermand, man smækker benene så hårdt bagover som man overhovedet kan. Det gør bare så åndssvagt åndssvagt åndssvagt ondt at gøre det forkert. Man får lige dele smerte fordelt i skridtet og i ansigtet, vandet vælger at blive til cement lige i det øjeblik man falder fuldstændigt udstrakt, og kiten vælger ofte at forblive hårdt poweret så man slår smut henover vandet for at gøre det så smertefuldt som muligt. Bagefter bruger man 2 minutter på at finde ud af om man skal kaste op fra saltvandet man har slugt og genvinde synet. Saltvand mand. Men når så det lykkedes er det så også bare det største adrenalinkick og det gør det op for smerten. Det er det hele værd. Og det siger jeg så nu, efter at have lavet en lillebitte railey som nok nærmest ikke rigtig tæller. Det skal nok blive godt. Det bliver godt at komme hjem til Danmark med stødende kold-front-vind og 5 mm våddragt. På den anden side er spot’sne langt langt fra så fyldte som her i Cabarete. I hvert fald ikke de fynske. Og der er også i mange tilfælde langt fladere vand. Jeg er også ret spændt på Vesterhavs-bølgerne om de duer til noget. Min 10kvm drage har også opført sig træls. Den har åbenbart nået den alder hvor alt går i stykker – jeg har fået den repareret 4 gange mens jeg har været af sted! ! Det har ikke været noget alvorligt, bare stoffet der er begyndt at svigte og gummiblærerne der er begyndt at sprænge. Slitage må jeg vel gå ud fra. Der er mange som snakker dårligt om NORTH-kites men jeg ved ikke hvor meget af det der er hold i. Der bliver virkelig fyret ustyrlige mængder mundlort af på stranden (How do I know when the wind is gonna come? I can SMELL it). Der begyndte ligesom at tegne sig et mønster i sejlturene den sidste uge. Jeg sejler ud, hopper over whitewash’en indtil jeg når stedet hvor den første og største bølge brækker. Jeg vender dragen og forsøger så godt jeg kan at lave et cutback (det er pivsvært) og så vender jeg så med ryggen til bølgen og følger den et stykke hele tiden lige et splitsekund inden den brækker. Jeg forsøgte et par gange at vende toeside, men jeg kan ikke holde hastighed nok til at følge bølgen. Når jeg så når det stykke vand over revet hvor der er helt fladt forsøger jeg mig på hvilken ”trick” der nu lige har været hvad jeg har øvet mig på. – grabs, så høje hop som muligt og de sidste 3 dage unhooked. Når så jeg når tilbage et stykke før stranden vender jeg med et downloop og gentager øvelsen. Det er mere eller mindre opskriften på glæde!

Motorcyklen jeg skulle leje viste sig at være ved at falde fra hinanden, så jeg har bare siddet bagpå de 2-3 km der er til kite beach. Man betaler 5 kr og får et dødsridt ud af det. Skal vi ikke lige overhale den der kæmpetruck mens der er en bus der passerer på den anden side og en bil der er ved at parkere?? Vi kan nå deeeeeet!. Gashåndtaget i bund og dyttende. Jeg forstår ikke hvorfor de altid har så travlt i trafikken i 3 verdenslande.

Jeg kan på ingen måde finde ud af at sige nej til fest, så det har der også været rigeligt af.Det er en helt anden crowd end hvad jeg er vant til, så det har også været ret ”spændende” på mange måder. Folk hvis liv drejer sig om sport har en anden tilgang til tingene end mine venner derhjemme. Jeg kender ikke så mange hvis liv drejer sig om sport. Så har de fleste kitesurfere også egoet på plads. Det ligger ligesom fundamentalt i hele filosofien tror jeg. Der har bare været for mange af os tror jeg J. Cabarete er en lidt sørgelig by når den er så tom for turister som den har været mens jeg var der, men det har ikke forhindret os i at gå ud. Hold kaje det har været en fest. Dagligt hørte jeg om folk der var blevet berøvet af prostituerede og jeg nåede også at blive en del af statistikken. Den her gravide luder gik direkte hen og tog på mig. Jeg skubbede hende væk, men hun holdt endnu bedre fast og jeg gav hende et rigtig hårdt stød. Jeg brød mig ikke om det. Så mærkede jeg på mine lommer og kunne så konstatere at der manglede hvad der svarer til 55kr. Jeg holdt hende fast i hendes håndled og sagde at jeg ville have mine penge tilbage. Hun hev op i trøjen og plaprede om at hun aldrig kunne finde på at stjæle og jeg kunne jo selv se at der ikke var nogen, der var ikke andet end en unge der sikkert er skadet for livet før den overhovedet bliver født. Jeg kunne simpelthen ikke opdrive vrede nok til at slå hende så det blev til et meget opgivende ”fuck you thief” (eller noget i den stil). Jeg løb efter hende og lossede hende så hårdt jeg kunne i røven. Oveni er der også bare den her sørgelige AIDS-pandemi der raser i landet, og det må eddermame være et utaknemmeligt job at være luder her. Morale: Jeg aner det ikke. Muligvis er det bare noget med at jeg har lidt kvaler med ikke at være mere macho og hulemand, men på den anden side er jeg ikke i stand til at se rødt på den måde. Kriger-genet ”mangler”. (Til mutti: Nej jeg færdes ikke hvor de prostituerede er. De hænger hvor turisterne er. Det er skrækkeligt)

Over and out. Jeg sidder i Samana som er en by hvor man kan se tusindvis af humpback whales knalde og lege i vandet en del af året – det er så desværre ikke den del af året nu. Byen ligger øde hen, men det er også i orden. Jeg har fået et lift med to vanvittige russiske piger som jeg har mødt i Cabarete. Det er Tirsdag og jeg tager videre til Seattle på Søndag. Jeg er glad for at jeg lige når at se lidt af landet før jeg smutter – selvom jeg egentlig gerne ville ud og kite igen! !

Der kommer ingen billeder nu – internettet er for sløvt.

Cabarete #5

I går prøvede vi igen lykken med de 27 vandfald. Det lykkedes! Vi plaskede rundt og kravlede op ad dem med hjelme på hovedet og sådan nogen ting. Det var sammen med nogen seje mennesker som alle sammen også er solo-rejsende. Om aftenen lykkedes det mig at gå i seng uden at gå i byen først ! Det er ikke altid lige smart at lide af FOMO – fear of missing out. Det er jeg ret stolt af, men det var så kun for at opdage at regnen styrtede ned her til morgen. Øv, det har lynet og buldret næsten hele dagen og der har ikke været nogen vind. Jeg kan godt forstå at alle de haitianere som endnu ikke har noget sted at bo er trætte af situationen. Orkan-sæsonen er gået i gang og det betyder nogen helt vanvittige tordenvejr og regnskyller.

Gik en tur rundt i Cabarete som er et turisthelvede uden lige. Jeg er træt af at blive råbt ad fra alle butikker og fra alle knallerter der kører forbi. Men i går tog jeg revanche og tog med ud og surfe bølger om morgenen. På grund af stormen dagen før kom bølgerne fra to retninger og de kom alt alt for hurtigt til at det var sådan helt brugbart. Man kunne ikke padle over dem fordi de kom så hurtigt efter hinanden. Der var også en del vind, så uden at holde pause skyndte jeg mig videre til kite-stranden og fik dragen i vejret. Jeg brugte timevis på at sejle i bølgerne –Jeg er ved at have ret godt styr på at fange dem. Jeg kunne godt tænke mig at sejle med et surfboard i stedet for twin tip, men hvis jeg købte et ville det bare være en masse besvær med at få det hjem. Jeg ser frem til weekendture til Vesterhavet til efteråret, jeg er slet slet ikke færdig med bølger endnu. Der var alt for meget chop til at man kunne øve noget som helst, så igen legede jeg bare rundt. Jeg kan slet ikke komme mig over hvor fed en følelse det er at ramme en bølge rigtigt lige før den brækker. Det er som at sejle ned af et bjerg mens man har en lavine efter sig – jeg prøvede at kigge bagud hvor jeg kunne se det spor i vandet som brættet skabte et splitsekund efter blev slugt af bølgen og blev til skum, og jeg kunne pludselig høre hvor meget bølgen egentlig larmer. Bølger er min åbenbaring. Om aftenen tog vi ud i byen fordi det er John’s sidste aften i Cabarete. Han er sygeplejerske og skulle videre og arbejde frivilligt i en lille landsby. Vi startede aftenen på et cheesy casino – ingen af os brugte nogen penge, men vi nød bare stemningen og aircondition’en. Rygtet gik at det ville blive regn dagen efter så vi gik til den senere på aftenen med Santo Libre og Vodka Redbull. Føj. I dag har det faktisk været muligt at sejle, men jeg har ligget helt flad. Jeg vågnede klokken 18 med dårlig samvittighed over ikke at have været ude. Så i morgen skal den have gas på vandet igen. Der er sand overalt i min seng. Prognosen for i morgen ser helt okay ud, men vejret her er slet ikke til at forudse på samme måde som i DK.

Rettelse: Der er gået kuk i dagene, jeg kan godt selv se det.

cabarete #4

Jeg har mistet overblikket over dagene. Jeg havde forventet det ville ske, men muligvis ikke så tidligt. Det er snart 2 uger siden jeg tog af sted for filan .

De sidste 3 dage har været fænomenale. Først var der vind nok til min 7’er hele dagen. Der rullede også nogen ret store bølger ind og nej hvor er det fedt. Vinden er parallel med bølgerne så det kan lade sig gøre at ride bølgerne uden de store kvaler. Der var snak om 7-fods bølger som jeg går ud fra er omkring to meter? Jeg har aldrig oplevet så store bølger der også bare brækker perfekt. Det er virkelig en vild oplevelse at kunne høre bølgen buldre et par meter bag en mens man bliver trukket halvt af bølgen halvt af vinden og man bare styrter afsted. Det er også vildt når man krydser op mod vinden og der så bare er den her mur af hvidt vand som man skal hen over. Så er det noget med at få dragen op mod klokken 12 hurtigt, mens man popper ud af vandet sekundet før bølgen. Andre gange rider man oppe på toppen af bølgen mens ens drage er helt nede ved vandet og dragen befinder sig i lavere højde end en selv. Det har virkelig været den bedste kite dag jeg har haft nogensinde. Og at sejle med 7’eren som bare reagerer lynhurtigt er også bare så lækkert. Alting sker på splitsekunder og hver eneste lille millimeter man trækker i baren har indflydelse.

Dagen efter pumpede jeg min 10’er op , men opdagede at sømmene i den ene strut (aner ikke hvad det hedder på dansk) var ved at gå op. Jeg var nød til igen at sejle med 7’eren som var en smule under-poweret det meste af dagen. Ikke det aller sjoveste, men hvis jeg havde sejlet med den anden drage ville problemet bare have eskaleret helt tosset (men dagen før var simpelthen for sindssyg). I dag har jeg fået dragen repareret og har igen sejlet indtil at alle musklerne i kroppen rystede. Jeg kan se at de på 2010 modellerne har syet forstærkning på, og den reparation jeg fik lavet i Australien var nøjagtig samme problem, bare med en anden strut. Så deeeet. . Jeg har også købt et nyt kiteboard! Og i den lille cafe har de fundet mine nøgler ! ! . Ikke dårligt for en Mandag. Jeg har ikke rigtig koncentreret mig om at blive bedre , det har bare været alt for skægt at lege i bølgerne. Jeg har også dårlig samvittighed over ikke rigtig at dykke mere ned i den Dominikanske kultur, men jeg er bare ikke særlig mobil med alt mit surfgrej. Så skulle jeg leje en bil og køre til Las Terrenas eller noget, men så ville jeg bare igen stå uden mennesker at surfe sammen med. Jeg har ikke engang tjekket andre spots ud end kite beach hvor der til tider er alt alt for mange drager på vandet. Hum. Plus at jeg bor ret billigt fordi jeg har betalt for 3 uger, og det er inklusive morgen og aftensmad, så jeg kommer heller ikke ud at spiser andet end til middag.

Da jeg stadig overvejede hvilket kiteboard jeg skulle købe snakkede jeg med en gut der viste sig at være svensker. Nåh spændende, hvor har du så den perfekte engelske udtale fra? Han boede så i Australien i Perth. Okay, hvorhenne i Perth? Fremantle. Det viser sig at han arbejder i SOS surfshop hvor jeg har købt min harness brugt da jeg boede i Australien. Jamen det kunne han godt huske – det var Simons gamle harness. Jeg fatter ikke at man kan tage til Caribien for at opdage man har mødt en australsk svensker for 2 år siden.

En af de andre der bor her i Ali’s Surfhouse er fra Pakistan, er vokset op i Dubai og bor i England. Jeg har tilføjet ham på facebook, og dagen efter kan jeg se at en gymnasiekammerat optræder i det samme fotoalbum som ham! Det er jo vanvittigt. De har så begge to mødt den samme pige i Miami. Six degrees of separation og den slags.

I går aftes tog vi på bar for at drikke øl. Ved et af bordene sidder en mand som ser voldsomt bekendt ud. Det viser sig at være Richard Branson (Nr. 261 på listen over rigeste mænd i verden). Nåh, jamen han havde kitesurfet i 6 år, han var bare lige i Cabarete i 24 timer.

Møder en ældre herre på stranden som bor her i D-R (sådan starter alle interessante historier). Nå men han havde hørt jeg var dansker. Vi snakker i 3 minutter før at vi finder ud af at vi begge kender nogen af de samme mennesker. Samtale: hvad laver du. Nåh ok jeg har været kunsthåndværker engang sagde han. Pileflet. Nåh, jeg kender også en der fletter pil. Nåh jamen det er min gode veninde.

Jeg ved ikke lige hvor jeg vil hen med det her, jeg syntes bare at det er så sindssygt.

Cabarete #3

Efter sidste indlæg tog jeg til karaoke-fest, men altså den turistede slags med sange på engelsk. Det var ret fantastisk. Jeg er på ferie, jeg er ikke ude at rejse. Ikke lige nu i hvert fald. Dagen efter var bare tømmermænd og lave ingenting. Der var ikke skyggen af vind og sådan. Det var Tirsdag tror jeg. Onsdag tog jeg med ud og surfe bølger. Det var faktisk ret sejt. Jeg måtte ikke leje et board uden lektion, så jeg fik undervisningen gratis. Sødt af dem, men jeg ved ikke hvorfor, første gang jeg stillede mig op blev jeg skyllet næsten ind til stranden. Boardet man får er så gigantisk at man bare stiller sig op og så kan det (næsten) flyde af sig selv. Men bølgerne var overraskende gode – det var ved Encuentro Beach . Desværre var det ikke at ride bølger , det var mere at blive skubbet af white wash’en. Nu ved jeg at der er hele bølgeverdenen at tage hul på, jeg kunne godt finde på at tage et 5 dages kursus. Jeg tror det har hjulpet at jeg har snowboardet.

Efter det tog jeg med 2 australiere og en englænder på eventyr i en bil for at finde De 27 Vandfald. Vi havde fået forkerte oplysninger så vi farede vild. Vi stødte på nogen ret heftige huller i vejen som ødelagde hjulene på den ene side af bilen. Da vi endelig nåede derhen havde de lukket for adgang fordi en storm var på vej (Australier: ”They’ve turned the water off hey”). Det gjorde nu ikke alverden, det var en enormt hyggelig tur der ikke kostede noget, og igen var det en dag fuldstændig uden vind. I dag var der en surf tur arrangeret til Playa Grande. Jeg besluttede ikke at tage af sted og i stedet vente på vinden – jeg fortrød det ikke.

Der var perfekt vind hele eftermiddagen og det var sweet as. Jeg har fået mit board igen. En sikkerhedsvagt fra et hotel havde fundet det og det kostede ikke alverden at få det igen.16 kroner og 50 øre for at være præcis. Aldrig hav flere penge på dig end du har tænkt dig at bruge.

5 minutter efter at jeg kom på vandet i dag valgte en mexicaner at sejle sin kite ind i min og krydse vores liner og kludre det hele sammen. Det tog en time og en svømmetur på 500 meter og en masse kludder før jeg var på vandet igen . ”I’m very very sorry, I had sand in my eyes”. Bagefter havde jeg dog en af de længste sessions jeg nogensinde har haft. Jeg har øvet at lave vendingen super kraftfuld – Man sejler heel-side (som man gør altid) , så skifter man til toe-side og laver svinget samtidig med at man vender kiten til den anden retning. Det tager noget tid at få det rigtigt, der er en del timing. Jeg har taget hul på at hoppe højt igen, men det er som om jeg har glemt hvordan man gør. Jeg mister farten når jeg lander, og så synker jeg ned. Jeg har mødt en dansker som skal være her lige så længe som jeg, og han er nogenlunde på samme niveau. Ham skal jeg hænge ud med. Peter Sommer af alle navne. Orv ja – og så var der flyvefisk ! De var seje.

Maden her er intet mindre end fantastisk. Der er morgenmad og aftensmad inkluderet i prisen jeg betaler for hvor jeg bor, så jeg nægter at gå andre steder hen for det. Jeg får langt mere kød end jeg er vant til og det er ret fedt. Jeg laver en del mere end jeg plejer. Middagsmad er på de små lokale joints og det er nice. Ej det passer ikke, det er kun i dag. Ellers har det været pizza og den slags. Men de lokale spiser masser af fisk og det er fedt. Min mave er ikke gået amok endnu. Det havde jeg lidt regnet med.

Lige nu er det gået op for mig at jeg sandsynligvis har smidt mine nøgler i havet. Fark jeg er en katastrofe jo.

Cabarete #2

Billede: Santo Domingo.

I dag har igen været svedig men mest fordi her er varmt. Har haft tømmermænd efter i går aftes at være taget til en lokal karaoke fest. Ret skægt at komme bag om turist-tingene, men for faen hvor ville ting være nemmere hvis jeg kunne mere spansk. Jeg lejer en scooter af Ben der har en kite skole her. Den skal bare lige repareres, men hellere det end at betale vild overpris ved en af de rigtige shops. Jeg har efterladt mine kite-ting i går ved et opbevarings-sted ved stranden. Problemet er bare at mit board er væk. Øv. Der er en mulighed for at jeg har efterladt det på stranden, og hvis man har det er det med garanti nappet. Øv. Jeg har en evne til at rode. Det repræsenterede ikke en egentlig værdi og det var uden sammenligning det mest smadrede board af alle der var på stranden, men det er bare træls. Jeg har gang i at købe et nyt, så nu er der faktisk en grund. Min kite session idag var ikke god. Der var ikke vind nok og så vendte dragen sig om da jeg crashede, så linerne filtrede sammen og det var bare træls. Og jeg fik ikke unhooked! Jeg er lidt bange for at unhooke for første gang. Vinden skulle blive bedre i morgen. Her er ufatteligt varmt og jeg er blevet forbrændt på skuldrene. Jeg har tullet rundt det meste af dagen med en paki-englænder og vi har spist pizza. Livet er ikke hårdt.

Cabarete #1

Første dag i Cabarete. Jeg har fået surfet vildt meget og er virkelig smadret, men det er for fedt. Alt for fedt. Vinden har desværre været lidt så som så, men der er 3 uger tilbage :-) . Idag har jeg lært hvordan man snurrer baren tilbage efter at have lavet et hooked in backroll. Det er begyndertrick nr 1, men man står med krydsede liner efter at have sat det, og jeg kan aldrig regne ud hvilken retning jeg skal snurre baren i - men det har jeg lært idag (med uret i sejlretningen). Jeg har brugt solcreme faktor 30 men alligevel føles mit ansigt som det brænder. Klokken er 20 mens jeg sidder og skriver det her, her er buldermørkt og skærmen tiltrækker masser af insekter. De har nu fat på noget de insekter. Så har jeg også kig på et brugt board - det er et underground fra 2010 og det er sweet as. Det koster 3100 med bindinger hvilket absolut er fair - jeg har aldrig mærket et board være så let, det har nogen fede bindinger og en form der absolut lægger op til freestyle. Ja tak. Et board fra ny er 4000/5000 kroner. Eneste problem er at sælger umiddelbart lidt har fortrudt at han har sat det til salg!

Jeg har faktisk også fået sejlet lidt bølger i dag. Mit nuværende board er så stort at det faktisk kan surfe bølger lidt - og det lykkedes mig på et tidspunkt at fange en bølge lige øjeblikket før den brækkede. Det føltes pissegodt, men er nok ikke noget der skal gentages for ofte - de brækker lige over et rev, så lige før bølgen kommer er der ikke mere end 30 centimeter vand. Bølgen gjorde også så jeg tabte masser af højde og dragen kunne slet ikke følge med og plumpede i vandet.

Jeg tog ud ved 12 tiden hvilket var dumt. Vinden virkede først ordentligt ved 15 tiden. Jeg sejlede med min 10'er som på intet tidspunkt var overpoweret men jeg måtte trimme den ret ofte. Alt i alt : Det har været for svedigt endelig at komme ud igen. Jeg er nød til at lave en liste over ting jeg skal have på plads, ellers kommer jeg aldrig til at presse mig selv nok. En ting lært om dagen må være nok.

Listen indtil videre:

-Prøv at crashe med leashen sat i suicide mode i stedet for sat i 5th linen. Jeg er en lille smule bange for at det fucker op.

-Lav et kiteloop MED VILJE. For fucks sake - bare som et retningsskifte.

-Lær at unhooke og sætte baren tilbage på.

Formentlig en gang sludder, men det er måske også mest bare en mental note. På billederne er en af de andre hytter, og et kig ind i min hytte. Alis surf et eller andet.

REPÚBLICA DOMINICANA #1

De første par dage afsted har været en kende frustrerende, her er en kort opsummeringsliste, det er aldrig vigtigt med negative detaljer, så jeg braser lige ud med dem først:

-Man kan blive meget meget træt af at være i transit.

-SAS vil benytte enhver given situation til at tage røven på dig.

-Når folk foran dig i en kø begynder at besvime, så er det ved at være tid.

-Lige meget hvor tidligt jeg kommer til en lufthavn så skal jeg løbe for at nå mit fly. Det er en form for skæbne. Nogen bliver præsidenter, andre løber gennem lufthavne.

-Harry Potter filmen er noget bras og hvorfor skal Daniel Radcliffe hele tiden skrige?

-I Frankfurt går alle med sokker i sandalerne.

-Indiske damer i Frankfurt er nogen dramadronninger. De græder og råber i telefoner.

-Den her liste er ved at være en smule for lang til at kunne beskrives som kort.

-Hauptbahnhof’en i Frankfurt er flot på en lidt romantisk måde. I modsætning til resten af byen som er et spejlglas og cement-helvede. Gad vidst om det mon var grunden til 9/11. Altså blank glas. Jeg er heller ikke en fan.

-Harry Potter filmen kan få dig til at falde i søvn. Tak.

-Nå, og så nåede jeg så til Punta Cana i Den Dominikanske Republik. Det viser sig at være lufthavnen der tager sig af alle charter-turisterne. Selve bygningen er åben og stråtækt. Da vi går fra flyet er der nogen der tager billeder af alle og klistrer billedet på vores kufferter. Jeg er for træt til at have en mening. Aloha mand.

Jeg havde heller ikke lige forudset at flyet ville være forsinket og der derfor ikke gik nogen busser, men heldigvis kom jeg med en form for pirattaxi. Jeg havde ingen ide om jeg ville blive snydt, og hvad pengene er værd og den slags, men det kostede 1200 pesos og det virker egentlig meget fair i bakspejlet. De kører mig så til et super skummelt motel hvor der er et ledigt værelse. Perfekt! Jeg var lidt bange for at ende på sådan et all-inclusive ressort og betale 1000 kroner for et værelse med jacuzzi. Motellet var sådan helt old school med blinkende lysstofrør og håndmalet skilt ud til vejen og en ejer der sidder i en hvid campingstol og holder en shotgun mens han holder øje med vejen!

Det var et sort gevær med afmonteret kolbe og et håndtag lavet af gaffatape. Jeg kan ikke helt regne ud hvad det er for et, kaliberen er for lille til at være sådan almindeligt 12” haglgevær men til gengæld er løbet lavet i tykkere stål – men geværet har form som en pumpgun. Jeg turde ikke spørge på spansk, det ville sikkert også bare blive noget rod.

Jeg tilbød ham en cigaret og så var vi gode venner.

Morgenen efter tog jeg bussen til hovedstaden Santo Domingo –super billigt og rigtig nemt og nogen enormt gode brede veje. Fremragende infrastruktur, den skal de ha’ de dominikanere. Jeg indlogerer mig på et værelse i den gamle by og går rundt og ser alle de der koloni-tid bygninger. Ret sjovt hvis man har fantasi til at forestille sig pirater og englændere med parykker gå rundt, men ikke særlig interessant efter 5 minutter. Jeg vil ud og surfe! Jeg spiser aftensmad på en cafe der ser travl ud, og mens jeg sidder og spiser er der en pige der prøver ret intenst at få øjenkontakt. Jeg smiler tilbage og tænker ”nej hvor dejligt med lidt opmærksomhed”, men hun bliver så bare ved med at stirre. Jeg tager mine solbriller på og prøver at holde opmærksomheden på en telenovela der kører på tv’et, men det går så langsomt op for mig at det kun er gamle amerikanske mænd der sidder på cafeen. Sammen med yngre, måske en smule skanky klædt, dominikanske piger. For faen mand, jeg sidder lige midt i en røver-rede fyldt med Typer. Typen der kommer på en stor blank motorcykel med tribal mønstre malet udover. Typen der går med bandana for at skjule måne-håret – Typen med Aviator solbriller. Typen der ikke vil indrømme/indse sin alder fordi han er 50+. Typen med bæltetaske. Typen der klapper hinanden på ryggen mens de griner lige lidt for højt til at det er troværdigt. Typen der går i slidte 501 jeans fordi de gerne lidt vil være som en cowboy eller i hvert fald noget i den stil. Typen der har en t-shirt fra en blues-festival afholdt i 90’erne på.

Jeg får kvalme men får spist min sandwich færdig (måske var den i virkeligheden skyld i kvalmen –ost, skinke, ost, kylling, bacon, ost). Jeg tager videre fra Santo Domingo morgenen efter med et lidt trist indtryk af byen, men de fleste jeg har mødt siden har heller ikke været udelt begejstret. Farer hele vejen op gennem øen til Cabarete hvor jeg så lige i går aftes bestilte et værelse for 3 uger. Det er med morgenmad og aftensmad, og jeg har allerede mødt nogen super nice mennesker (Portland, New York, Pakistan, Østrig osv). Der er gratis Wifi ved poolen og transport ned til stranden. Jeg har et værelse med vand og med lys og der er palmer og egentlig vigtigst – aftenhygge ved langbord. Jeg er en sucker for den slags. Og fik jeg nævnt her er lækkert? Det er bare cairibisk paradis big time!.

Jeg kan også mærke at jeg ikke har det samme overskud til at rejse rundt på samme måde som sidst og når jeg ikke har længere tid, så syntes jeg godt at jeg kan retfærdiggøre det. Desuden var det uden sammenligning det billigste jeg kunne finde - 25 dollar per nat inkl. mad.

Der er slet ikke så billigt her i landet som jeg havde håbet, taxaer er næsten danske priser, men sådan er det. Jeg slæber rundt på den her kæmpe body bag med alt mit kite gear i, så jeg er nød til at tage taxaer. Men nu er de næste 3 uger sat. Jeg skal have lejet et skur nede på stranden til mit gear, så vil jeg egentlig også gerne købe et board der er noget mindre nu når jeg skal begynde at sætte tricks. Mit nuværende er et relativt stort begynderboard købt af Fabien i Australien og taget med hjem til DK (han havde købt det i Cape Town – 4 kontinenter mand). Lige nu sidder jeg og venter på at vinden skal sparke ind. Vinden kommer omkring middagstid og blivere kraftigere i løbet af eftermiddagen. Jeg kan i øvrigt kun anbefale at finde rejser ved at gå ind på windfinder.com og så bare søge sig frem til hvor det blæser mest. De andre steder der havde tilsvarende vindstatistik havde ikke palmer så valget var nemt. Der er også en del som kommer hertil udelukkende for at surfe bølger – det kunne jo måske være en formiddagsaktivitet. Jeg syntes bare det er for dyrt at leje board (1000 Kroner for en uge), men jeg kunne måske godt finde på at tage sådan et 5 dages kursus. Jeg er i øvrigt ved at kæmpe mig gennem 30 timers spanskkursus på min Ipod! Det er virkelig brugbart, men hold op hvor har jeg glemt meget af den smule jeg lærte på HF. Det som om at jeg har glemt mere end jeg har lært. Pimsleurs spanish lessons for the win.

Nåhhhh . Nok herfra. Jeg har det godt og jeg hygger mig. Lad være med at ringe, det koster en formue at tage telefonen. Jeg prøver at proppe nogen billeder med, men det er nu ikke fordi jeg har fået taget særlig mange. –Nåh jah, og arret har det helt fint. Jeg smører solcreme på hver morgen.

(hvis du bare overhovedet ikke kan få nok af min pludren, så gå da ind på http://www.travelblog.org/Bloggers/Dilling/ .)

Jeg elsker at blogge. Jeg forestiller mig at jeg står i et auditorium fyldt med undertøjsmodeller som alle bare syntes at alt hvad jeg fortæller er svedigt. De griner på alle de rigtige tidspunkter og stemningen er bare fed.

Sandheden er nok at det primært er min mor der læser det. Men det er nu også fint nok – det er ret underholdende bare at skrive. Jeg er rigtig glad for at jeg tog computeren med.

Adios

(Ah fuck - løber tør for strøm, og den står bare og kører rundt med hele den der foto-upload-ting. Der kommer drømme-billeder op senere. Palmer og blåt vand.)