Første dag i Cabarete. Jeg har fået surfet vildt meget og er virkelig smadret, men det er for fedt. Alt for fedt. Vinden har desværre været lidt så som så, men der er 3 uger tilbage :-) . Idag har jeg lært hvordan man snurrer baren tilbage efter at have lavet et hooked in backroll. Det er begyndertrick nr 1, men man står med krydsede liner efter at have sat det, og jeg kan aldrig regne ud hvilken retning jeg skal snurre baren i - men det har jeg lært idag (med uret i sejlretningen). Jeg har brugt solcreme faktor 30 men alligevel føles mit ansigt som det brænder. Klokken er 20 mens jeg sidder og skriver det her, her er buldermørkt og skærmen tiltrækker masser af insekter. De har nu fat på noget de insekter. Så har jeg også kig på et brugt board - det er et underground fra 2010 og det er sweet as. Det koster 3100 med bindinger hvilket absolut er fair - jeg har aldrig mærket et board være så let, det har nogen fede bindinger og en form der absolut lægger op til freestyle. Ja tak. Et board fra ny er 4000/5000 kroner. Eneste problem er at sælger umiddelbart lidt har fortrudt at han har sat det til salg!
Jeg har faktisk også fået sejlet lidt bølger i dag. Mit nuværende board er så stort at det faktisk kan surfe bølger lidt - og det lykkedes mig på et tidspunkt at fange en bølge lige øjeblikket før den brækkede. Det føltes pissegodt, men er nok ikke noget der skal gentages for ofte - de brækker lige over et rev, så lige før bølgen kommer er der ikke mere end 30 centimeter vand. Bølgen gjorde også så jeg tabte masser af højde og dragen kunne slet ikke følge med og plumpede i vandet.
Jeg tog ud ved 12 tiden hvilket var dumt. Vinden virkede først ordentligt ved 15 tiden. Jeg sejlede med min 10'er som på intet tidspunkt var overpoweret men jeg måtte trimme den ret ofte. Alt i alt : Det har været for svedigt endelig at komme ud igen. Jeg er nød til at lave en liste over ting jeg skal have på plads, ellers kommer jeg aldrig til at presse mig selv nok. En ting lært om dagen må være nok.
Listen indtil videre:
-Prøv at crashe med leashen sat i suicide mode i stedet for sat i 5th linen. Jeg er en lille smule bange for at det fucker op.
-Lav et kiteloop MED VILJE. For fucks sake - bare som et retningsskifte.
-Lær at unhooke og sætte baren tilbage på.
Formentlig en gang sludder, men det er måske også mest bare en mental note. På billederne er en af de andre hytter, og et kig ind i min hytte. Alis surf et eller andet.