3 uger i Cabarete er nu overstået. Alt i alt har der været to dage om ugen uden vind til at kitesurfe. Jeg har været 5 gange ude og padle mig frem til bølgerne, men jeg foretrækker helt klart at lade dragen gøre arbejdet. Der har været enkelte stjernedage hvor forholdene har spillet usandsynligt frækt, og så har der været den mest forfærdelige stødende vind og træls chop nogensinde. En af fyrene på hostellet som windsurfer kom glad hjem en aften og fortalte at han havde set en søko (manatee). Det har jeg desværre ikke, men jeg har mødt flyvefisk, en gigantisk fisk der lige var oppe og kigge og bølger der fik mig til at tisse i bukserne. Seriøst. Problemet er at mine board shorts er vandtætte så det bliver først skyllet ud når man ryger i vandet, men det var så også tilfældet ret ofte med kæmpebølgerne. En dampende og kvalm fornemmelse. Der har været en række aftener hvor vi har kunne sejle solen ned, det har været magisk. Solen skinner gennem ens spray og jeg har endda set en regnbue i et cutback jeg lavede på en bølge. Nogen af de største naturoplevelser jeg har haft har været på vandet fordi man i en helt anden grad er en del af det hele. Fuck gåture i skoven.
De sidste 3 dages med kiten var helt klart de bedste. Jeg havde lidt sådan en sidste-øjebliks panikken der fik mig til lige at presse den det sidste stykke. Jeg har lært at lave en downloop-vending i begge retninger. Når man looper kiten bliver der sluppet helt latterligt mange hestekræfter løs og det har jeg altid været skræmt over – skræmt nok til aldrig at gøre et forsøg. Loopet giver egentlig meget god mening når man så endelig går i gang. Et loop er hvor man sender kiten 360grader gennem powerzonen så man står med krydsede liner og skræk malet i ansigtet. Næste skridt bliver at lave et loop mens jeg hænger i luften midt i et hop. Alle der kan lave det siger at det er et enormt adrenalin kick. Jeg tror på det.
Inden for de sidste 3 dage har jeg også lært at lave et unhooked hop. Man frigører dragens forbindelse fra harness’en og står med kiten i hænderne hvor den så maks 5 sekunder efter prøver at dræbe en fordi al depower er væk. Jeg har lært at lave et almindeligt hop , lande det og så sætte krogen på igen og nåede jeg lige at gå i gang med at lære en railey. En railey er som at flyve supermand, man smækker benene så hårdt bagover som man overhovedet kan. Det gør bare så åndssvagt åndssvagt åndssvagt ondt at gøre det forkert. Man får lige dele smerte fordelt i skridtet og i ansigtet, vandet vælger at blive til cement lige i det øjeblik man falder fuldstændigt udstrakt, og kiten vælger ofte at forblive hårdt poweret så man slår smut henover vandet for at gøre det så smertefuldt som muligt. Bagefter bruger man 2 minutter på at finde ud af om man skal kaste op fra saltvandet man har slugt og genvinde synet. Saltvand mand. Men når så det lykkedes er det så også bare det største adrenalinkick og det gør det op for smerten. Det er det hele værd. Og det siger jeg så nu, efter at have lavet en lillebitte railey som nok nærmest ikke rigtig tæller. Det skal nok blive godt. Det bliver godt at komme hjem til Danmark med stødende kold-front-vind og 5 mm våddragt. På den anden side er spot’sne langt langt fra så fyldte som her i Cabarete. I hvert fald ikke de fynske. Og der er også i mange tilfælde langt fladere vand. Jeg er også ret spændt på Vesterhavs-bølgerne om de duer til noget. Min 10kvm drage har også opført sig træls. Den har åbenbart nået den alder hvor alt går i stykker – jeg har fået den repareret 4 gange mens jeg har været af sted! ! Det har ikke været noget alvorligt, bare stoffet der er begyndt at svigte og gummiblærerne der er begyndt at sprænge. Slitage må jeg vel gå ud fra. Der er mange som snakker dårligt om NORTH-kites men jeg ved ikke hvor meget af det der er hold i. Der bliver virkelig fyret ustyrlige mængder mundlort af på stranden (How do I know when the wind is gonna come? I can SMELL it). Der begyndte ligesom at tegne sig et mønster i sejlturene den sidste uge. Jeg sejler ud, hopper over whitewash’en indtil jeg når stedet hvor den første og største bølge brækker. Jeg vender dragen og forsøger så godt jeg kan at lave et cutback (det er pivsvært) og så vender jeg så med ryggen til bølgen og følger den et stykke hele tiden lige et splitsekund inden den brækker. Jeg forsøgte et par gange at vende toeside, men jeg kan ikke holde hastighed nok til at følge bølgen. Når jeg så når det stykke vand over revet hvor der er helt fladt forsøger jeg mig på hvilken ”trick” der nu lige har været hvad jeg har øvet mig på. – grabs, så høje hop som muligt og de sidste 3 dage unhooked. Når så jeg når tilbage et stykke før stranden vender jeg med et downloop og gentager øvelsen. Det er mere eller mindre opskriften på glæde!
Motorcyklen jeg skulle leje viste sig at være ved at falde fra hinanden, så jeg har bare siddet bagpå de 2-3 km der er til kite beach. Man betaler 5 kr og får et dødsridt ud af det. Skal vi ikke lige overhale den der kæmpetruck mens der er en bus der passerer på den anden side og en bil der er ved at parkere?? Vi kan nå deeeeeet!. Gashåndtaget i bund og dyttende. Jeg forstår ikke hvorfor de altid har så travlt i trafikken i 3 verdenslande.
Jeg kan på ingen måde finde ud af at sige nej til fest, så det har der også været rigeligt af.Det er en helt anden crowd end hvad jeg er vant til, så det har også været ret ”spændende” på mange måder. Folk hvis liv drejer sig om sport har en anden tilgang til tingene end mine venner derhjemme. Jeg kender ikke så mange hvis liv drejer sig om sport. Så har de fleste kitesurfere også egoet på plads. Det ligger ligesom fundamentalt i hele filosofien tror jeg. Der har bare været for mange af os tror jeg J. Cabarete er en lidt sørgelig by når den er så tom for turister som den har været mens jeg var der, men det har ikke forhindret os i at gå ud. Hold kaje det har været en fest. Dagligt hørte jeg om folk der var blevet berøvet af prostituerede og jeg nåede også at blive en del af statistikken. Den her gravide luder gik direkte hen og tog på mig. Jeg skubbede hende væk, men hun holdt endnu bedre fast og jeg gav hende et rigtig hårdt stød. Jeg brød mig ikke om det. Så mærkede jeg på mine lommer og kunne så konstatere at der manglede hvad der svarer til 55kr. Jeg holdt hende fast i hendes håndled og sagde at jeg ville have mine penge tilbage. Hun hev op i trøjen og plaprede om at hun aldrig kunne finde på at stjæle og jeg kunne jo selv se at der ikke var nogen, der var ikke andet end en unge der sikkert er skadet for livet før den overhovedet bliver født. Jeg kunne simpelthen ikke opdrive vrede nok til at slå hende så det blev til et meget opgivende ”fuck you thief” (eller noget i den stil). Jeg løb efter hende og lossede hende så hårdt jeg kunne i røven. Oveni er der også bare den her sørgelige AIDS-pandemi der raser i landet, og det må eddermame være et utaknemmeligt job at være luder her. Morale: Jeg aner det ikke. Muligvis er det bare noget med at jeg har lidt kvaler med ikke at være mere macho og hulemand, men på den anden side er jeg ikke i stand til at se rødt på den måde. Kriger-genet ”mangler”. (Til mutti: Nej jeg færdes ikke hvor de prostituerede er. De hænger hvor turisterne er. Det er skrækkeligt)
Over and out. Jeg sidder i Samana som er en by hvor man kan se tusindvis af humpback whales knalde og lege i vandet en del af året – det er så desværre ikke den del af året nu. Byen ligger øde hen, men det er også i orden. Jeg har fået et lift med to vanvittige russiske piger som jeg har mødt i Cabarete. Det er Tirsdag og jeg tager videre til Seattle på Søndag. Jeg er glad for at jeg lige når at se lidt af landet før jeg smutter – selvom jeg egentlig gerne ville ud og kite igen! !
Der kommer ingen billeder nu – internettet er for sløvt.