fredag den 9. juli 2010

Cabarete #3






Efter sidste indlæg tog jeg til karaoke-fest, men altså den turistede slags med sange på engelsk. Det var ret fantastisk. Jeg er på ferie, jeg er ikke ude at rejse. Ikke lige nu i hvert fald. Dagen efter var bare tømmermænd og lave ingenting. Der var ikke skyggen af vind og sådan. Det var Tirsdag tror jeg. Onsdag tog jeg med ud og surfe bølger. Det var faktisk ret sejt. Jeg måtte ikke leje et board uden lektion, så jeg fik undervisningen gratis. Sødt af dem, men jeg ved ikke hvorfor, første gang jeg stillede mig op blev jeg skyllet næsten ind til stranden. Boardet man får er så gigantisk at man bare stiller sig op og så kan det (næsten) flyde af sig selv. Men bølgerne var overraskende gode – det var ved Encuentro Beach . Desværre var det ikke at ride bølger , det var mere at blive skubbet af white wash’en. Nu ved jeg at der er hele bølgeverdenen at tage hul på, jeg kunne godt finde på at tage et 5 dages kursus. Jeg tror det har hjulpet at jeg har snowboardet.

Efter det tog jeg med 2 australiere og en englænder på eventyr i en bil for at finde De 27 Vandfald. Vi havde fået forkerte oplysninger så vi farede vild. Vi stødte på nogen ret heftige huller i vejen som ødelagde hjulene på den ene side af bilen. Da vi endelig nåede derhen havde de lukket for adgang fordi en storm var på vej (Australier: ”They’ve turned the water off hey”). Det gjorde nu ikke alverden, det var en enormt hyggelig tur der ikke kostede noget, og igen var det en dag fuldstændig uden vind. I dag var der en surf tur arrangeret til Playa Grande. Jeg besluttede ikke at tage af sted og i stedet vente på vinden – jeg fortrød det ikke.

Der var perfekt vind hele eftermiddagen og det var sweet as. Jeg har fået mit board igen. En sikkerhedsvagt fra et hotel havde fundet det og det kostede ikke alverden at få det igen.16 kroner og 50 øre for at være præcis. Aldrig hav flere penge på dig end du har tænkt dig at bruge.

5 minutter efter at jeg kom på vandet i dag valgte en mexicaner at sejle sin kite ind i min og krydse vores liner og kludre det hele sammen. Det tog en time og en svømmetur på 500 meter og en masse kludder før jeg var på vandet igen . ”I’m very very sorry, I had sand in my eyes”. Bagefter havde jeg dog en af de længste sessions jeg nogensinde har haft. Jeg har øvet at lave vendingen super kraftfuld – Man sejler heel-side (som man gør altid) , så skifter man til toe-side og laver svinget samtidig med at man vender kiten til den anden retning. Det tager noget tid at få det rigtigt, der er en del timing. Jeg har taget hul på at hoppe højt igen, men det er som om jeg har glemt hvordan man gør. Jeg mister farten når jeg lander, og så synker jeg ned. Jeg har mødt en dansker som skal være her lige så længe som jeg, og han er nogenlunde på samme niveau. Ham skal jeg hænge ud med. Peter Sommer af alle navne. Orv ja – og så var der flyvefisk ! De var seje.

Maden her er intet mindre end fantastisk. Der er morgenmad og aftensmad inkluderet i prisen jeg betaler for hvor jeg bor, så jeg nægter at gå andre steder hen for det. Jeg får langt mere kød end jeg er vant til og det er ret fedt. Jeg laver en del mere end jeg plejer. Middagsmad er på de små lokale joints og det er nice. Ej det passer ikke, det er kun i dag. Ellers har det været pizza og den slags. Men de lokale spiser masser af fisk og det er fedt. Min mave er ikke gået amok endnu. Det havde jeg lidt regnet med.

Lige nu er det gået op for mig at jeg sandsynligvis har smidt mine nøgler i havet. Fark jeg er en katastrofe jo.